En kirkelig begravelse eller bisættelse er en højtidelig ceremoni, hvor de efterladte tager afsked med afdøde.
Den væsentligste forskel på ritualerne er, at en begravelse afsluttes med, at kisten sænkes i jorden, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet. I nogle tilfælde, hvor de pårørende ikke ønsker at bære kisten ud, forbliver den i kirken eller kapellet, og bedemanden transporterer kisten til krematoriet efter ceremonien.